onsdag den 21. november 2012

Pastinaksuppe med ristet mandel-squash-topping

Pastinakker har kraftig og sødlig smag, der egner glimrende til en suppe, som jeg brugte dem her til aften. Ovenpå kom nogle panderistede mandler og squash for at give lidt salt og crunch til suppen. Velbekomme!



Pastinaksuppe med ristet mandel-squash-topping (ca. 3 personer):
  • 6 store pastinakker
  • 1 stort løg (eller 2 små)
  • 1 æble
  • 1 bouillonterning
  • 7 dl vand
  • 1 spsk hvidvinseddike eller citronsaft
  • salt
  • 1 slank squash
  • 1 god håndfuld mandler eller hasselnødder
Hak løget og svits det i olivenolie i en stor gryde. Skræl pastinakker og æble og skær dem i mindre stykker. Kom dem i gryden sammen med vand og bouillon og lad det koge 15-20 minutter, eller til pastinakkerne er møre.
Hak imens mandlerne groft og tørrist dem på en varm pande. Hæld dem over en lille tallerken eller lignende. Skær squashen i tynde , halve skiver og rist dem på den varme pande med olivenolie og salt. Vend mandlerne i lige inden servering.
Blend pastinakgryden til en glat suppe med en stavblender og smag til med salt og surt.



Server med godt brød og ost!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar