fredag den 23. november 2012

Små pizzaer med pære og gedeost

Gedeostens fede og kraftige smag er rigtig god sammen med frisk frugt. Jeg har tidligere blogget om forskellige salater med gedeost (her og her) samt en minipizza med friske figner
Her kommer en anden minipizza med pære, gedeost og balsamicoglace, som du fx kan servere som forret eller til brunch. Velbekomme!





Små pizzaer med pære og gedeost (8 stk.)

Bunde:
  • 1/8 pk. gær
  • 2 dl lunkent vand
  • 2 tsk salt
  • 1 dl havregryn
  • 1 dl grahamsmel
  • ca. 4 dl hvedemel

Rør gæren ud i vandet med salt. Tilsæt havregryn og grahamsmel og til sidst hvedemel. Ælt dejen godt igennem og stil den til side mens du gør fyldet klar.

Fyld:
  • 2 store pærer
  • 16 tynde skiver gedeost
  • olivenolie til pensling
  • salt
  • rosmarin
  • balsamicoglace
Tænd ovnen på 200 grader. Skær pærerne i tynde både. Del dejen i 8 dele og form små flade bunde af dem. Læg dem på en bageplade med bagepapir og pensl med olivenolie. Drys med salt og rosmarin og fordel pærestykker og ost på bundene. Dryp med balsamicoglace og bag pizzaerne ca. 15 minutter.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar