Gulerodspesto med soltørrede tomater (ca. 2 dl):
- 2 store gulerødder
- ca. 5 halve soltørrede tomater i olie
- 2 gode spsk solsikkekerner
- saften af en lille appelsin
- salt
Skræl gulerødderne og skær dem i små stykker. Kog dem i ca. 10 minutter eller til de er møre og hæld vandet fra. Rist imens solsikkekernerne gyldne på en varm, tør pande og pres appelsinen. Kom gulerødder, appelsinsaft og soltørrede tomater i et lille blenderglas/minihakker og blend til en glat konsistens. Tilsæt solsikkekerner og blend igen. Smag til med salt og evt. flere soltørrede tomater.
TIP: Prøv også at komme hakkede krydderurter som timian eller basilikum i, eller en lille humpel parmesan/pecorino.
uhm den lyder jo for lækker den pesto!
SvarSletJeg har før lavet 2 forskellige gulerodspestoer, men ikke en med soltørrede tomater, men det lyder som en super god kombi, så den vil jeg da helt sikkert prøve ;-)
Tak for inspirationen og ha en dejlig dag
kh Maria
Den er altså også bare virkelig delikat, hvis jeg selv skal sige det! ;)
SletDejligt at du kunne lide opskriften og god dag til dig også.:)