mandag den 5. august 2013

Sommerlig kartoffelsalat med chevre-creme

Nye kartofler er en essentiel bestanddel i dansk sommermad, så her kommer en lækker kartoffelsalat, som gør sig glimrende til en bagt laksefilet! Velbekomme :)


Sommerlig kartoffelsalat med chevrecreme (5-6 personer):

  • 1,5 kg nye kartofler
  • løvstikke
  • 1 spsk god taffelsennep
  • 1 spsk olivenolie
  • ½ spsk citronsaft
  • 2 tsk ravigottedressing (eller sød fransk sennep)
  • salt og peber
  • 1 dl yoghurt
  • ca. 30 g gedefriskost
  • 1 håndfuld frisk mynte
Kog kartoflerne med lidt løvstikke (hakkes og gemmes) og lad dem køle af, inden du skærer dem i grove stykker, som fordeles på et stort fad. Rør sennep, olie, citronsaft og ravigottedressing sammen med de kogte, hakkede løvstikke og smag til med salt og peber. Dryp dressingen over kartoflerne og vend forsigtig lidt i dem. Rør gedeost og yoghurt sammen med et nip salt og fordel cremen i klatter på kartoffelsalaten. Drys med hakket mynte og server til grillet/bagt fisk. 





2 kommentarer:

  1. Den lyder godt nok lækker den kartoffelsalat, især med gedeosten :-)
    Har lige opdaget din fine madblog, dejlige opskrifter du har..

    Vh Lykke

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er også dejlig - især med de fine, lækre gule nye kartofler! ;)
      Velkommen til - er glad for, at du kan lide det!

      Kh Anne

      Slet